Hvad er BOX?
BOX er LYNfabrikkens vinduegalleri i Vestergade, der skaber rum for alt det inspirerende, der sker i brydningsfeltet mellem design og kunst. Ind i denne lille kasse inviterer vi internationale aktører indenfor design, arkitektur og kunsthåndværk, og giver dem frie hænder til at udstille og udforske den del af deres arbejde, der er mere værk end produkt.
BOX fungerer efter kuk-kasse princippet, og alle udstillinger kan derfor "kun" ses fra gaden. Det vil sige at beskueren er den forbipasserende i lige så høj grad som den der stopper op. BOX blander sig altså i gadebilledet, er altid tilgængelig og tilbyder inspiration til alle på deres vej igennem byen - som et hurtigt fix eller et fixpunkt for fordybelse.
Udstilleren kan indrette og udnytte BOX fuldstændig frit, men skal følge galleriets eneste dogmeregel, nemlig at designe et helt unikt tæppe til udstillingen. Et koncept vi har udviklet i tæt samarbejde med egetæpper, og som giver BOX sit helt særlige udtryk og binder udstillingerne sammen. egetæpper siger selv følgende om deres motivation for samarbejdet med LYNfabrikken: egetæpper bringer i samarbejde med LYNfabrikken anerkendte og lovende designere og arkitekter nærmere forbrugerne via en række foredrag og udstillinger. Inspiration og kreativitet er de vigtigste ingredienser i de mange smukke tæppekollektioner fra egetæpper. Inspiration findes ofte i samtidens design og arkitektur, hvilket gør det essentielt at støtte op om kreative initiativer, der sikrer, at spændende nytænkning ikke trænges i baggrunden af finanskrisen og de mørke vinterdage. egetæpper fortsætter derfor fremadrettet samarbejdet med LYNfabrikken.
På denne side kan du finde info om tidligere og kommende udstillere, og se fotos og videointerviews fra de enkelte udstillinger.
Videointerviews kan også downloades gratis via iTunes eller vores hjemmeside.
Udstillingerne i 2010 er støttet af egetæpper.Udstillingerne i 2009 var støttet af egetæpper, danish crafts og århus kommune / dialog 09.
Program 2011
4/2 - 1/3: Ruth Crone Foster
www.ruthcronefoster.dk
4/3 - 10/4: Oddfischlein
www.oddfischlein.com
15/4 - 5/6: Karolina Kling
www.klingbykling.com
10/6 - 24/7: Arabeschi di Latte
www.arabeschidilatte.org
29/7 - 21/8: Bredo Hjollund
www.bredofotografi.com
26/8 - 13/10: Katrin Olina
www.katrin-olina.com
21/10 - 27/11: Raw-Edges Design Studio
www.raw-edges.com
2/12 - 15/1: TBA
-----
Udstillinger 2010
8/1 - 28/2: Andreas Halsteen Lemche
9/4 - 30/5: Grotesk DesignArt Project:
www.grotesk.dk
4/6 - 30/7: Karlssonwilker:
www.karlssonwilker.com
3/9 - 31/10: Richard Sweeney:
www.richardsweeney.co.uk
5/11 - 9/1: Tomas Alonso:
www.tomas-alonso.com
-----
Udstillinger 2009
3/4 - 29/4: Kenn Munk
www.kennmunk.com
29/5 - 1/8: Kwangho Lee
Kwangho Lee
7/8 - 25/8: Theresa Himmer
Theresa Himmer
28/8 - 30/9: AvantGarden
www.avantgarden-avantgarden.blogspot.com
2/10 - 3/11: Christin Johansson
www.christin.dk
6/11 - 2/12: Mie Nygaard Thomsen
www.mienygaard.dk
4/12 - 31/12: Garudio Studiage
www.garudiostudiage.com






























