3 danske digtere præsenterer både deres oversættelser og deres egne værker og taler om hvordan det påvirker deres egen digteriske praksis at oversætte amerikansk litteratur til dansk.
Peter Laugesen læser op af Sylvia Plaths Ariel, udgivet på Basilisk, 2017.
Bogen indeholder en faksimile af det oprindelige manuskript, forord ved Frieda Hughes samt efterord ved Peter Laugesen.
Læs mere om udgivelsen her: http://basilisk.dk/bog/ariel.htm
Pressen skrev:
"Sylvia Plaths efterladte digtsamling, Ariel, er stadig den mest radikalt modernistiske og rasende bekendelsespoesi i byen."
"En stor, smuk, dobbeltsproget udgave med studst præcise fordanskninger og efterskrift ved selveste Peter Laugesen (ti år og en hel generation yngre end Plath) og faksimile-gengivelse af Plaths omhyggeligt maskinskrevne manuskript"
"Der var brug for en digter fra en helt tredje blindgyde i litteraturhistoriens labyrint, beat-avantgardisten Laugesen, til at afsløre, at Plaths skarptslebne raserianfald på skæbnen og patriarkatet ikke blot sker på egne vegne, men også på poesiens"
- Lars Bukdahl, Weekendavisen
"'Ariel' har altså Peter Laugesen oversat og det blændende. Et lille efterord af ham om at oversætte Plath er også utroligt fint. At det er Laugesen, der har oversat, kan man slet ikke være i tvivl om. Det fungerer fantastisk, at den skærende, kantede, hårde energi er helt fremme i digtenes mundrette danske."
"Gave, gave, gave. For at sige det, som Plath med sine klokkeagtige gentagelser gerne gør det. Ikke gaven, du giver (gør dog endelig det også), men den, du får."
- Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen, Politiken
Liv Nimand Duvå læser Claudia Rankines Lad mig ikke være ensom, udgivet på forlaget Kronstork, 2018.
Lad mig ikke være ensom er et eksperimenterende værk, der sammenstiller poesi, anekdoter, essayistik, citater og still-billeder i en undersøgelse af ensomhed.
Værket er en konfrontation med den vestlige kultur lige efter 9/11, gennemvædet af krig, systematisk racerelateret vold, medicinforbrug, terror og et passiviserende fjernsyn der aldrig lader ingen alene. Tilstanden er politisk deprimeret. Frelsen er den komplekse tanke, at række hånden ud eller frem i et håndtryk, et digt.
Claudia Rankine er født 1968 på Jamaica og er opvokset i USA. Hun har udgivet fem digtsamlinger, to skuespil, flere essays og står bag flere antologier.
Lad mig ikke være ensom er en undersøgelse af forskellige former for strukturel vold, en undersøgelse der fortsættes i Statsborger. Begge bøger bærer undertitlen Et amerikansk digt og er udkommet på Kronstork.
Liv Nimand Duvå fik Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris i 2017 for sin debutroman ”Vi er vel helte”, også udgivet på forlaget Kronstork.
Læs mere om udgivelsen her: http://kronstork.dk/boghandel/lad-mig-ikke-vre-ensom
Andreas Eckhardt-Læssøe læser Eugene Thackers Kosmisk Pessimisme, udgivet på OVO Press, 2017.
Prosadigte, aforismer, vitser, ansatser til essays; sort, sort, sort
Vi finder os selv i en mere og mere ubeboelig verden skabt af mennesket, men samtidig ser vi, hvordan der også er en verden, der er ligeglad med vores artsspecifikke bekymringer, håb og ønsker. I den antropocæne tidsalder er pessimismen altid mærkbar, men den får ikke sin rette placering. Selv om pessimismen, som Eugene Thacker skriver, nok er den laveste form for filosofi, præsenterer den os måske også for noget så vigtigt som grænsen for det menneskelige. “Græde, grine, sove – hvilke andre reaktioner er passende i et liv, der er så indifferent?”
Eugene Thacker er forfatter og filosof og har bl.a. skrevet trilogien The Horror of Philosophy. Han underviser i filosofi ved The New School i New York.
Andreas Eckhardt-Læssøe debuterer med digtsamlingen Det skal nok gå, på forlaget OVO Press senere på året. nx
Læs mere om udgivelsen her: https://ovopress.net/2016/11/20/eugene-thacker-kosmisk-pessimisme/