Siden 2002
Om LYNfabrikken
LYNfabrikken blev grundlagt i 2002. Navnet betyder ”Lightning Factory”, og den gamle fabriksbygning gemt i en charmerende baggård midt i Aarhus er det perfekte hjem.
Helt øverst ligger tagterrassen og caféen – et frirum for uformelle samtaler, forretningsmøder og dem, der trænger til nye omgivelser og en usædvanlig god kop kaffe.
Længere nede ad trapperne bor en række små virksomheder, der lejer en plads i et af Danmarks første kontorfællesskaber. Her deler de erfaringer, idéer og pauser med hinanden.
Vi vil gerne dele LYNfabrikkens særlige energi med flere, end der kan være i caféen og kontorfællesskabet. Derfor har vi indrettet dele af huset til inspirerende lokaler – til det vigtige møde, den nytænkende workshop, det store arrangement eller noget helt andet.
